Tag livets pauser – ligesom i musikken

Jeg var fysioterapeutstuderende og trænede med en dame. Bækkenløft. Hun lå der på briksen, jeg sad ved siden af.

Bevægelserne forgik i et flow: Op – holde stillingen – ned – pause – op – holde stillingen – ned – pause… Hun hæftede sig ved pauserne og reflekterede over, at de jo var lige så vigtige som i musikken – for hvad ville musik være, hvis der ikke var nogle pauser mellem tonerne?

Ligesom livet… Hvad ville livet være, hvis vi aldrig stoppede op?

Og Gud indbyder os til at stoppe op. Den lange ugentlige pause, hvor vi bare kan lade arbejdet ligge og være sammen med Gud og hinanden: “Husk sabbatsdagen og hold den hellig. I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal; men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Da må du ikke gøre noget som helst arbejde” (2 Mos 20,9-10). Skønt. Sikke en dejlig gave.

Daglige pauser. Måltider fx, eller morgen- og aftenstunder med Gud, gåture imellem at vi sidder, eller en siddende pause imellem det, vi gør. Tak, at du har skabt mig sådan, jeg nyder mine pauser!

Og jeg tænker på mit livs musikstykke… aktiviteter og pauser – og jeg inviterer min kære Gud til at være med i det hele. Faktisk tænker jeg, at han må være dirigenten!