Grim synd – der river i dig

Synd.

Ordet dækker alt, der gør ondt. Alt, der gør ondt, har sit udspring i synd. Det var ikke meningen, at vi nogen sinde skulle opleve noget, der gjorde ondt, gjorde os kede af det, gjorde os trætte, gjorde os syge.

Synd er alt det, der skygger i dit sind. Alt det, der kommer inde fra dig af mørke, som du hverken kan forstå eller håndtere. Alt det, der skygger over dig fra andre menneskers mørke, i alle sine former – den vanemæssige egoisme, så der ikke bliver set til din side… den ondsindede handling… det eksplosive udbrud af mørke, som ingen forstod kom…

Synd. Nogle gange dækket af glimmer som begærligt trækker i sanserne. Uskyldigt? Eller – grim synd? Findes små synder? … Kan vi gå uskadt igennem det bedrageriske, der lader os fornemme en glæde, som alligevel ikke er der? Har vi tid nok til at bruge på det, som fører ingen steder hen? Bliver sindet stille formet af livsanskuelser, som ikke er Guds, så vi – glider væk…? Tager vores passion og jagten på ‘mere’ os væk fra Gud til det menneskelige – så noget andet tager pladsen fra ham?

Syndens mange ansigter. Ingen af dem smiler til din lykke. Og Jesus frelser dig, sætter dig fri fra synd for at give dig et nyt liv! Et liv med glæde. Dyb glæde. Varig glæde. Det gode. Ja, det bedste – HAM!

“Lykkelig den, som ikke vandrer
efter ugudeliges råd,
som ikke går på synderes vej
og som ikke sidder blandt spottere,
men har sin glæde ved Herrens lov
og grunder på hans lov dag og nat.

Han er som et træ,
der er plantet ved bækken;
det bærer frugt til rette tid,
og dets blade visner ikke.
Alt, hvad han gør, lykkes for ham.”
(Sl 1,1-3)