Ramt af lidelse – sådan reagerede han
Job. Vi kender scenen bagved. Job gjorde ikke. Vi ser, at det er Satan, der ønsker at ødelægge Job. Vi ser, at Satan udfordrer Gud – ja, formodentlig hele universets væseners opfattelse af, hvorfor mennesker tjener Gud: Er det, fordi vi får Guds velsignelser? Eller – tjener vi Gud uanset… fordi vi elsker ham?
Og der står så Job. Ulykker og lidelse hagler ned over. Og vi kan se, hvordan han reagerer (Job 1,21).
- Han accepterer sin hjælpeløshed: “Nøgen kom jeg ud af moders liv, nøgen vender jeg tilbage.”
- Han erkender, at Gud stadig har styr på det hele: “Herren gav, Herren tog.”
- Han bekræfter sin tro på Gud: “Herrens navn være lovet.”
Det er tro! Det er fred i sindet. Det er overgivelse.
Foran Guds ansigt er det ikke ‘farligt’ at erkende min hjælpeløshed. Selv når jeg er hjælpeløs, er jeg ikke i fare for at gå i stykker – når Gud har styr på det hele. Jeg kan tilmed hvile i, at Gud har styr på det hele! og mit liv kan stadig være fyldt af pris til Gud. Taknemmelighed.
Det er virkelig frigørende. Lægende. Stærkt.
Kæreste Jesus… fyld mig med det samme sindelag som Jobs… Lad mig i enhver livssituation acceptere min hjælpeløshed og mangel på kontrol… Løft altid mit blik til dig, du som har alt mit i dine kærlige hænder… Læg altid pris til dig på mine læber… Jeg elsker, at jeg kan fryde mig i dig… uanset alt andet! Tak… at du også nu gør langt ud over, hvad jeg kan bede om eller forstå!
