At være sammen med ham

Selv om det er mørkt – frygter jeg ikke

Hmm – læg lige mærke til hvad der står i Salme 23: han leder mig ad rette stier for sit navns skyld. Selvom jeg går i mørkets dal, frygter jeg intet ondt, for du er hos mig, din stok og din stav er min trøst” (vers 3-4).

Selvom du kommer i mørkets dal, så kan du stole på, at Gud leder dig. At det er det rette sted, du er.

Wau. Vi kan godt have tendens til at tænke, at succes er lig Guds ledelse. Når ting lykkes så ser vi Guds velsignelse. Men, hvis det ikke går godt… er det så fordi, vi er gået vores egne veje…?

Hmm… og at han ligefrem leder mig – lige ind i mørket. Med åbne øjne! Med formål!

Men vi behøver ikke at gyse over det – for – som David siger: Jeg frygter ikke – fordi Gud – benævnt ved “du”, altså lige ved siden af, helt tæt på – Gud er hos mig!

Sandheden om hyrden og fåret er: At sammen med hyrden er fåret ikke bange for noget som helst. Sammen med hyrden er fåret trygt – for hyrden har styr på at lede ad den rette vej. Det er slet ikke noget, fåret spekulerer på.

Sikke en hvile for sindet at lade sig favne af den sandhed! Ja, jeg mærker også en jubel over min kære far! Et løft i mit perspektiv til at leve livet – med mindre bekymring… For – han er her! Og jeg kan være tryg! Som et får i hans arme!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *