At være elsket

Mød ham på bare fødder

“Tag dine sandaler af, for det sted, du står på, er hellig jord” (2 Mos 3,5). Sådan sagde Gud til Moses.

På bare fødder… foran min Gud. Gud, hvad siger du til mig i dag?

Kom som du er… til mig!

Det er ikke dine fødder, din styrke, din viden, dine evner som skal bære dig frem – det er mig!

Det er ikke dine bønner, som åbner for min tilstedeværelse – allerede, nu inden, så elsker jeg dig og favner dig i din sårbarhed!

Mærk dine omstændigheder åbent og ærligt – og stå der – når du kommer til mig!

Slip dit fokus på dig og dit – se på mig! Hør mig!

“Så sagde Herren: ‘Jeg har set… Jeg har hørt… Jeg har lagt mig deres på sinde… Derfor er jeg kommet… for at redde dem… føre dem’ “ (fra vers 7-8).

Og han fører dig til “et land der flyder med mælk og honning” (vers 8).

Sådan er Gud! Alt godt! Velsignelser! Han fører dig og mig! Og han siger i dag: “Jeg vil sende dig…” (vers 10), ja, fordi måske fører Gud ingen, uden også at sende dem med sit… sine velsignelser gennem dig til andre!

Måske siger du til Gud, ja, men “hvem er jeg?” (vers 11). Hvem er jeg, at jeg skulle kunne gå til andre og hjælpe dem til at blive sat fri…?

Gud ved, hvem du er! Og han “jeg ER” (vers 14) – og han gør alt! Alt for at du kan blive sendt af ham… på bare fødder… for at bære hans videre!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *