At blive brugt af ham,  At modtage

Giv, så skal der gives jer!

Ja, sådan siger Jesus det: “Giv, så skal der gives jer” (Luk 6,38). Så enkelt sagt: Giver du det videre, som han giver dig – så giver han dig endnu mere at give af.

Jeg elsker fortsættelsen: “Giv, så skal der gives jer. Et godt, presset, rystet, topfyldt mål skal man give jer i favnen.” Det samme står bare fire gange: Godt-presset-rystet-topfyldt.

Wau. Gud giver mig. Godt – og alt fra Gud er virkelig godt. Ja, presset så der ikke kan være mere. Og rystet er det også, for at det ligesom synker sammen og listes ind i alle tomrum – så der kan være plads til lidt mere. Og så med top på! Ovenover. Klar til at flyde over…

Fra min favn – til dem, der er omkring mig. Først, når jeg giver det videre, bliver der rent faktisk plads til mere.

Hmmm… interessant… Gad vide, hvor meget det gælder… Jeg kan jo give af min glæde – det koster mig absolut ingenting… Jeg kan give af min tid – det kan faktisk føles ret “dyrt”, mon Gud velsigner mig, så der kan være mere i min tid… Af mine penge eller det, man kan få for penge…

Og hvad med at give af min respekt, min omsorg, plads til at en anden kan være, mildhed og overbærenhed overfor en andens fejl og mangler… Kærlighed…

GIV!

Gud, jeg vil møde denne dag med et åbent hjerte overfor mennesker omkring mig… jeg vil give af det, du har givet mig at give af! Tak for alle dine velsignelser – som jeg har fået for at dele dem!

2 kommentarer

Skriv et svar til Line Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *