Jesus ser dig – og så gør han noget…

Han gjorde ikke noget ståhej ud af sig. Denne blinde mand råbte ikke, da Jesus kom forbi. Han havde været blind fra fødslen – så måske havde han altid levet med bevidstheden om, at sådan var det, ingen kunne gøre noget ved det.

Men beretningen begynder så forunderligt: “Jesus gik videre og fik øje på en mand, der havde været blind siden fødslen” (Joh 9,1).

Jesus så!

Disciplene så også. Og de tænkte på hvem, der var den skyldige… ja, for når nu manden var født blind, kunne han så selv være den skyldige…? “Rabbi, hvorfor blev han født blind? Er det ham selv eller hans forældre der har begået en synd?” (vers 2).

Og vi får det skønne svar: “Det er hverken hans eller forældrenes skyld. Det er sket for at han kan blive et eksempel på hvordan Gud arbejder” (vers 3).

Du og jeg er åndeligt blinde. Og ja, blinde i vores fortabthed, en usikker fremtid, uklarhed om valg og beslutninger, frygtsomme og bekymrede. You name it! Men Jesus ser dig!

Og ja, du og jeg har syndet. Men vi bærer på ingen måde hele skylden – for vi er født fortabte! Født ind i et bedragerisk kaos, som vi ikke selv kan komme ud af…

Og når Jesus ser os, så ser han os ikke for at finde skyld. Han ser med kærlighed for at give os nåde. Ja, han tilgiver, forløser og giver os et nyt liv. Han elsker at vise, hvordan Gud vil arbejde i vores liv: Gøre os seende!

At vi må se ham… at vi må se det, der er vigtigt… at vi må se, at han elsker os… at vi må se den tjeneste, han kalder os til – hans tjeneste for andre!

Halleluja, Jesus, jeg elsker, at du ser mig! Tusind tak! Jeg ser dig!

(Bibeltekst fra Den Nye Aftale, Det Nye Testamente på nudansk, Bibelselskabets Forlag)