At modtage

Hvem kommer ind i Guds rige?

Ja, men det er jo barnelærdom, at alle, som tager imod Jesus, har en plads i hans evige rige. Og herfra kan det jo så i grunden synes enkelt, at de kristne, det er dem, som har taget imod Jesus, så – de kommer ind i Guds rige.

Men… Jesus siger nogle mærkelige ting til jøderne, som var Guds folk på den tid. “Jeg kan godt sige jer at skatteopkrævere og prostituerede vil komme ind i Guds rige før jer” og videre i en lignelse ” ‘Gå nu helt ud i udkanten af byen og inviter alle og enhver til brylluppet.’ De gik ud på gader og stræder og hentede alle dem de kunne finde, uanset om de var gode eller onde” (Matt 21,31; 22,9-10).

Og ja, der var den ene betingelse til brylluppet, at de havde festklædningen på – og som vi ved fra kulturen, var det den som inviterede, der gav dem festtøjet til anledningen. Og – festklædningen er et symbol på den retfærdighed, som Kristus giver os (se fx Zak 3,1-5). Så frelsen er fri og kan ikke fortjenes.

Men… hvor finder jeg dagens skatteopkrævere og prostituerede, hvor er dem på gader og stræder – og hvem er i grunden gode, og hvem er onde? Hvor sender Gud mig hen med den fantastiske invitation til et evigt liv? Hvem er klar til at smide deres eget tøj og tage hans på?

Mit eget tøj… det dækker over det, jeg ikke ønsker, at du skal se og kende mig som… I den sammenhæng var skatteopkræverne og de prostituerede jo nærmest nøgne… folk vidste godt det, som andre kunne skjule… så måske var deres længsel efter hans tøj større?

Længsel! Der har du det! Mærker du længslen efter ikke at slide mere? Er du træt af lortet i dit liv? Orker du ikke at smile på ydersiden længere, når dit indre er krakeleret? … Der har du det! Frelsen er for dig! Om du er aldrig så langt væk – ude af de små gader og stræder, på kanten af alt – Gud skal nok finde dig!

Men… hvad så hvis det egentlig går meget godt? Sig tak for det! Bed om, hvordan Gud kan bruge det, du har. Men… mærker du ikke også en længsel? Gå til ham… tag imod hans!

(Bibelteksterne fra Den Nye Aftale, Det Nye Testamente på nudansk, Bibelselskabets Forlag)

2 kommentarer

  • Wenche Olga Frydenberg Aker

    herlig .. det er den egentlig frelse fra ondskap,, FOR vi tar på oss de negative følelsen som andre dytter på oss uten å vite det. Det gjør oss sliten og nedtyget.. barn av mødre som har opplevd vold og ondskap, den ondes verk. Det er altså den synd som et barn bærer hele livet. Skam om mor har opplevd seksulaisert vold. .. det er bare Jesus som kan sette oss virkelig fri fra den ondsskap som er arvet på denne måten. Det er den værste synd. Prostituerte har vært utsatt for utallige overgrep og krenkelser og det er ikke deres skyld, men likevel bærer de skylda og vi later som det er de som skal be om syndstilgivelse, men det er det jo ikke sånn det er.. Dette er det aller aller viktigste vi trenger å vite i vårt møte med andre mennesker.. Det Jesus gjorde da han var på jorden.. gikk omkring og sa fra : det er ikke din skyld, derfor sier jeg : ta din båre opp og gå… .. Takk Jesus sier jeg bare. Jeg har båret og jeg bærer enda på andre menneskers ondskap, men hver dag tar jeg korset opp og løfter min byrde fram for Herren Jesus. Og han tar den hver gang Halleluja… .. Guds velsignelse..

    • Line

      Tak, Wenche fordi du delte disse dybe tanker! Guds velsignelse til dig også – herligt at han tager byrden – hver dag!

Skriv et svar til Wenche Olga Frydenberg Aker Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *