Ledt til overlevelse

Som du måske læste i går, så har jeg netop set et kuld gæslinger sammen med deres forældre. For nogle uger siden så vi faktisk, at reden var tom – så vi var bange for, at ræven havde taget dem. Men nu var de der så! Så i virkeligheden har forældrene flyttet dem fra reden til et mere sikkert sted, for at passe på dem…

Perfekt kamuflerede fulgte de små deres forældre rundt i græsplanterne. Og jeg fik et ømt forhold til de to voksne gæs, så fint de passede de små. Og de små fulgte forældrene fuldstændigt. Nogle gange lå de store gæs, og vi kunne se deres hoveder på de lange halse – men ingen unger – de var godt skjult, gemt i græsset. Så gik de, stoppede op, gik igen – de små fulgte de store; og mor og børn spiste, mens far holdt vagt.

Flere gange var ungerne også ude og svømme lidt på vandet imellem græstuerne. Først kom mor ned i vandet – forsigtigt ud mellem græsset, så ungerne og så far bagefter. De svømmede bare et lille stykke – og så ledte forældrene dem ind i skjul i græsset igen.

Åh, hvor forældrene passede på. Disse små fem gæslinger skulle gerne overleve! Og ja, jeg kom til at tænke på, at deres overlevelse var nært sammenhængende med deres “lydighed” mod forældrene. Ja, jeg ved ikke, hvor meget det er lydighed, og hvor meget det er instinkt…

Men i al fald kom jeg til at tænkte på Gud og os. Og at vores frelse er afhængige af, at vi følger ham! Vores far elsker os! Passer på os! Leder os af sikker vej! Holder vagt! Men tager vi ikke imod og følger efter – så hjælper det ingenting…

“Jeg vil lære og undervise dig om den vej, du skal gå” (Sl 32,8). Tak, Gud, min far – jeg vil dig! Lær mig! Hver dag!