Ja, coronatiden har jo lukket ned for rigtig meget af det, vi ellers plejer at gøre. Blandt andet kunne vores lille lokale gruppe af kvinder ikke mødes til vores Bibellæsningsaften.

Men – da vi allerede havde prøvet nedlukning i foråret sidste år, og da den virtuelle verden blomstrer – så blev vi enige om at mødes over Zoom. Det føltes faktisk enormt godt at gå efter at gøre noget – i stedet for blot at lade livet sejle forbi og gøre ingenting.

Og jeg kom til at tænke på, at vi jo i virkeligheden altid er nær med Gud – på afstand. Så – selvfølgelig kunne Gud velsigne vores møde, så vi også ville opleve nærheden – med ham og med hinanden – på afstand.

Og han har velsignet!

“Der er en, der råber:
Ban Herrens vej i ørkenen,
jævn en vej for vor Gud i det øde land.
Hver dal skal hæves,
hvert bjerg og hver høj skal sænkes,
klippeland skal blive til slette og bakkeland til dal;
Herrens herlighed skal åbenbares,
og alle mennesker skal se den.
Herren selv har talt.”
(Es 40,3-5)

Gud åbner altid en vej for, at han kan komme til os! Selv i det øde land. Også over Zoom.

“For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem” (Matt 18,20) – også over Zoom.

Tak, kære Jesus – du kom os nær, som du har sagt det – og du velsignede os!