At være sammen med ham

Du er et skridt nærmere

Tænk på det – for hver dag, er du et skridt nærmere!

Et skridt nærmere hvad?

Ja, alt muligt, faktisk. Et skridt nærmere julen. Et skridt nærmere corona’s afslutning. Et skridt nærmere på at lyset vender. Et skridt nærmere at barnet fødes, skolestart, at uddannelsen afsluttes, ægteskab og selve livets afslutning.

Tiden bevæger sig med sikker takt – og du kan sikkert tænke på noget, som du gerne vil et skridt nærmere.

Det kunne Paulus. Han siger: “For nu er frelsen os nærmere, end da vi kom til tro” (Rom 13,11).

Ja! Hurra! Uanset hvor lang tid, der er, til Jesus kommer igen – så er vi for hver dag, der går, en dag nærmere!

Det er faktisk konkret. Det er en størrelse, jeg kan forholde mig til! Ja, og bevidstheden får mig til at mærke, at det virkeligt: En dag sker det! Jesus kommer! En dag skal jeg se ham og være sammen med ham i evigheden.

Og når i dag er gået – så er jeg et skridt nærmere. Og det samme er du!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *