At være sammen med ham

Guds ord til mig

“Forkynd mig din godhed hver morgen,
for jeg stoler på dig”

Ja, jeg er lige her. Jeg ventede på dig, før du vågnede. Jeg elsker dig. Du kan stole på, at jeg er her… Hver dag!

“Vis mig den vej, jeg skal gå,
for jeg længes efter dig.”

Jeg er i fuld gang… Gå trygt denne dag i møde. Jeg leder dig – skridt så skridt… så fortvivl ikke hvis du ikke altid kan se så langt… Jeg er glad for, at du længes efter mig… og jeg vil møde din længsel – udover hvad du forstår!

“Red mig fra mine fjender, Herre,
jeg skjuler mig hos dig.”

Ja, bliv her hos mig, mit barn. Du skal ikke tage dig af det, som er for stort for dig. Det er i mine hænder.

“Lær mig at gøre din vilje,
for du er min Gud.
Din gode ånd skal lede mig
i slettelandet.”

Du er fuldstændigt i min plan. Og i dag vil jeg fylde dig med min Hellige Ånd. Jeg vil hviske mine tanker i dit øre… Jeg vil inspirere dig i dine indskydelser… Jeg vil løfte dig til at se mine perspektiver.

Salme 143,8-10
Og hvad Gud taler ind i mit hjerte, når jeg stopper op og tænker over: Hvad betyder ordene egentlig? Hvad er det Gud fortæller mig igennem disse ord.

Tak, kæreste Gud! Jeg overgiver mig helt til dig for denne dag! Jeg vil gerne være sammen med dig hele dagen! Jeg inviterer dig ind i alt, hvad der ligger foran mig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *