At give respons

En del af Jesu historie

Hun var en foragtet kvinde. Han var en respekteret mand.

Han var den, der inviterede. Hun kom muligvis uden at være inviteret.

Hun gav Jesus hele sin kærlighed. Nogle blev vrede og forargede.

Hun blev overfuset. Jesus tog hende i forsvar.

Det var to dage før påske. Ypperstepræsterne og de skriftkloge var igang med at planlægge et mord. Den fest, som mindede om udfrielsen fra slaveriet i Egypten og symboliserede deres befrielse fra synd, ville blive rammen for deres største synd.

De lyttede ikke længere til Helligåndens stemme. Men hun lyttede til Helligåndens stemme.

Hun brød krukken, ligesom Jesu legeme blev brudt. Hun hældte olien ud og salvede Messias, kongen, verdens frelser. Hans blod flød til frelse for enhver, som vil tage imod frelse.

Hun tog imod Frelseren. Hun elskede ham. Hun lyttede til hans Ånds vejledning, og Jesus sagde: “Hun har gjort, hvad hun kunne. Hun har på forhånd salvet mit legeme til begravelsen” (Mark 14,8).

Hun forstod det nok ikke… men hun gjorde det, som hun følte sig tilskyndet til… Nej, det var ikke ødselt! Selve frelsen er ikke ødsel… selvom mange flere kunne få glæde af den…

Og hun blev en del af Jesu historie! “Hvor som helst i hele verden evangeliet prædikes, skal også det, hun har gjort, fortælles til mine om hende” (vers 9).

Uanset hvad dit liv rummer – så er der plads til dig i Jesu historie! Vover du at lytte til Åndens stemme?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *