En fars ydmyghed

Måske har du fulgt med de sidste dage, om Davids fejltagelser – hans egen affære, hans søn Amnons voltægt af hans datter Tamar, Absaloms vrede og oprør mod sin far.

Det hele hang sammen… Gud vidste det på forhånd – og han havde også fortalt David det efter affæren: “Jeg vil lade ulykken ramme dig fra din egen familie. For øjnene af dig vil jeg tage dine hustruer og give dem til en anden, som ganske åbenlyst skal ligge med dem. Du har handlet i det skjulte, men jeg vil handle i fuld åbenhed for hele Israel” (2 Sam 2,12).

Åh, ja. Gud havde tilgivet David – men Gud forhindrede ikke konsekvenserne af Davids utroskab.

David var flygtet fra Jerusalem, hvor Absalom nu havde taget magten. Og Absalom manifesterede sin magt, som Gud havde set, at det ville ske: “Så slog man et telt op på taget for Absalom, og åbenlyst for hele Israel gik han ind til sin fars medhustruer” (2 Sam 16,22). Hvilken nedrighed og skam, hvilken smerte det må have været for David, Absaloms far.

Men i denne del af historien udviser David en enorm styrke. Ikke som far af Absalom, men som søn af universets konge. David overgiver helt sin sag til Herren – og Herren tog sig af Davids situation! David går i ydmyg tillid til Gud! Det smertede: “David gik videre op ad Oliebjerget, og han græd hele vejen, barfodet og med tilhyllet hoved” (2 Sam 15,30), men han overlader det til Gud at handle, som Gud vil.

Præsterne havde taget arken med, men David siger: “Bring Guds ark tilbage til byen! Hvis jeg finder nåde for Herrens øjne, lader han mig komme tilbage, så jeg igen får arken og dens bolig at se” (vers 25).

Davids trofaste rådgiver går over til Absalom, og David siger: “Herre, gør Akitofels råd til skamme” (vers 31).

En mand forbander David – og Davids folk vil hugge ham ned, men David siger: “Lad ham bare forbande mig, når Herren har sagt, at han skal. Måske ser Herren til min nød og giver mig lykke i stedet for forbandelsen i dag” (2 Sam 16,12).

Alt lagde David i Guds hænder – i ydmyghed – og Gud tog sig af ham!

Herre, også vi lægger alt i dine hænder… Alt det, som vi selv er skyld i… Alle de konsekvenser, som vi høster, fordi vi selv fejlede… Tak for din nåde – tak fordi du tager dig af os, og hjælper os videre herfra.

 

Skriv et svar