At modtage

Overflod

“For den, der har, til ham skal der gives, og han skal have overflod.” Matt 13,12

Oplever du, at du allerede har grebet noget af det himmelske – så kan du være sikker på, at han vil give dig endnu mere.

Jesus sagde til disciplene: “Jer er det givet at kende Himmerigets hemmeligheder.” (vers 11). Disciplene havde nemlig taget imod Guds åbenbaring af sig selv for dem. Så hemmelighederne var begyndt at åbne sig… Altså Guds hemmeligheder, det skjulte, som vi bare ikke kan forstå i os selv.

Gud ønsker at åbenbare sig for os! Det var også derfor, at Jesus kom. Og han ønsker at give dig endnu mere, end du kan forestille dig!

Til overflod! Så det flyder over. Flyder over fra dig til andre. Så andre må blive velsignet af det, som du kan give videre.

Tag imod… Han vil give dig! Sæt dig med Guds ord og lad ham åbne det for dig. Bed ham om, at du må forstå, hvad han vil sige til dig lige nu…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *