Sukkerafhængig…

Hun spiste slet ikke sukker. Sådan havde det været i over ti år nu. Hun havde været sukkerafhængig, fortalte hun mig, og kunne bare ikke styre det. Så derfor var hun stoppet helt. Flot, tænkte jeg.

Jeg spurgte hende, hvordan hun havde det med sukker nu – om lysten var forsvundet. “Jeg har lyst hele tiden,” sagde hun… Det overraskede mig. Jeg ville have troet, at den var forsvundet efter så lang tid… Jeg var kun sammen med hende så kort, så jeg fik ikke spurgt om mere…

Men jeg tror, hun må have erfaringer med, at “de fristelser, der har mødt jer, er kun menneskelige. Og Gud er trofast; han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men vil sammen med fristelsen også skabe udvej, så I ikke bukker under” (1 Kor 10,13).

I denne verden stopper fristelserne ikke… men Gud vil hjælpe os med en udvej! Han vil hjælpe os forbi trangen, til at have fokus på noget andet… til at stå i stedet for at falde!