At give slip…

Vi sad på mit stuegulv og legede med LEGO. Han var 9 mdr. gammel og var ikke til at stå for, når han sendte mig sit skønneste smil.

Balancen blev trænet. Siddende og stående på knæ. Han elskede også at rejse sig ved min hånd eller ved et møbel med sine svajende, eksede, små ben under sig.

Han var fascineret af LEGO’en. Han havde en spændende ting i sin ene hånd, og den anden var fyldt med en anden del. Men pludselig blev det for meget for balancen. Hænderne var optagne, og armene blev ikke længere brugt som balancestænger – han kunne ikke holde balancen, men heller ikke finde ud af at slippe klodserne – så han væltede…

Det fik mig til at tænke på livet… Nogle gange holder vi fast i noget, som faktisk truer med at vælte os… Men vi kan ikke finde ud af at slippe det… og så vælter vi…

Svaret er overgivelse. At vi lærer at give slip i stedet for at holde fast. Det er ikke altid så nemt, men vores himmelske far forsøger hele tiden nænsomt og kærligt at lære os, at nogle ting ikke er gode for os… og så vil han i øvrigt give os noget meget bedre!

“I skal aflægge det gamle menneske, som hører til jeres hidtidige levned, og som ødelægges af sine forføreriske lyster, og at I skal fornyes i sind og ånd og iføre jer det nye menneske, skabt i Guds billede med sandhedens retfærdighed og fromhed.” (Ef 4,22-24)

Skriv et svar