At være elsket

Solen står op

Hver eneste dag står solen op – og minder dig om, at du har noget at stå op til! Hver eneste dag kommer lyset – som et løfte om, at Jesus vil være dit lys – og at du kan genspejle hans lys!

Og – det afhænger af ham – ikke af dig…

“For at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige.” (Matt 5:45)

Du skal ikke være god nok – for at hans sol kan varme dig! Du skal ikke fortjene – for at han elsker dig.

Hans sol skinner på dig for at smelte dig. For at vække din længsel efter mere af ham – og for at møde hver eneste af dine længsler. For at du skal opleve lys ind i dit smertefulde mørke. For at give dig noget større at leve for…

Solen er som en hilsen fra din kære far: Jeg elsker dig! I dag vil jeg lyse i dit liv!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *