At være elsket

Guds kærlighed

Jeg faldt for det billede. Det er ikke min hund. Og jeg har ikke oplevet, at en hund er kommet til mig med en rose.

Men jeg har oplevet, at vores to hunde i Kenya, Zoey og Blackie bragte mig Guds kærlighed. Og det kom jeg til at tænke på, da jeg så billedet.

Hunde er helt fantastiske til at vise, at du er elsket – uden at skulle fortjene det! At du er god nok – uanset hvad du er lykkedes eller mislykkes med. … Det kom jeg til at tænke på, fordi de altid logrede og var så utrolig glade for at se mig. De udstrålede altid: Ih, hvor vi elsker dig! Uanset hvad jeg følte. Uanset om jeg kom fuld af succes eller med mismod over dumheder…

Og sådan er Gud! Han elsker, at vi kommer til ham! Ja. Og så er den ikke længere. Vores gode eller dårlige handlinger gør ingen forskel for hans kærlighed til os. Han elsker hver enkelt af os, som den skønne person vi er. Og han ser den skønne person! Han ønsker at være endnu mere sammen – og at elske endnu mere. At gøre alt det gode for os, som kun Gud kan vide og finde på…

“Med evig kærlighed har jeg elsket dig, derfor bevarer jeg min troskab mod dig.” (Jer 31,3)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *