Et vækket øre…

“Hver morgen vækker han mit øre, og jeg hører som en discipel.” (Es 50,4)

Dit øre. Lytte. Nogle gange er det nemmere at tale end at lytte… At lytte rigtigt – uden at være optaget af eget svar eller i øvrigt andre tanker der flyver forbi derinde – det kræver sit øre!

Og – at lytte til Gud… det kan godt synes ukonkret. Hvordan gør man egentlig det? Når han nu ikke lige er “til at tage at føle på” på samme måde som alle andre, vi taler med…

Jeg synes, at det er skønt, at der står, at han vækker mit øre. Han vækker mig til at lytte. Jeg står ikke alene med det. Han lærer mig at lytte. Han taler på en måde, som jeg kan høre – samtidig med han gør mig klar til at modtage…

Jeg hører – som en discipel. Det er ikke mig, som skal opfinde det indhold, som påvirker mit hjerte. Gud er aktiv, læreren, og jeg er eleven. Gud, hvad vil du lære mig i dag? Vil du vække mit øre, så jeg hører dig? Tak!

Og min del da? Jeg tænker, at jeg kan gøre mig tilgængelig… Være i ro. I stilhed fra andre lyde. Læse i Bibelen. Bede ham påvirke mig med sin Ånd. … Det er en god morgenstund! At begynde dagen med ham! Være sammen fra start af – for så at følges ad hele dagen!