At guide fisk

Gud, jeg er så fyldt af dig. Jeg længes sådan efter at dele dig med andre… At jeg må møde andre, som har en længsel efter at møde dig…

Nogle gange kan jeg ikke se, hvordan jeg kan dele Gud med andre… Jeg ved ikke, om de er interesseret… Der er måske ikke rigtig nogen… Eller responsen synes lille… Jeg ved ikke, hvad jeg kan sige… Og det jeg siger, aner jeg ikke, hvad de tænker om…

Så læste jeg om Simon Peter: “Og de fangede en stor mængde fisk, så deres garn var ved at sprænges” (Luk 5,6).

Sådan! Tal om at fange fisk!

Det så ellers umuligt ud:

  • Fiskerne havde ikke fanget noget hele natten
  • Man fisker ikke om dagen
  • Ham, der sagde, at de skulle fiske, var ikke en erfaren fisker

Jesus havde sagt: “Læg ud på dybet, og kast jeres garn ud til fangst” (vers 4) – og på hans ord gjorde de det. Og så skete det: Fiskene kom! Det var Jesus-guidede-fisk! Det var Jesus, som havde sendt dem ind i nettet.

Og nu pointen – Jesus ville gøre dem til menneskefiskere (vers 10)! Efter samme metode! … Nemlig – det betyder, at jeg bare skal dele det, som Gud har givet mig med dem, han sender forbi mig… Han skal nok sende dem, som skal høre mig flyde over, som vil røres af mit vidnesbyrd.

Jeg modtager det, jeg flyder over af. Jeg modtager kaldet til at kaste garnet ud. Jeg modtager anledningen til at gøre noget med de fisk, som Gud sender i garnet… Gud, der guider fisk – guider også mennesker!

Jeg vil sige som Simon Peter: “På dit ord vil jeg kaste garnene ud.” (vers 5).

 

 

Skriv et svar