At være kendt af ham
“Herre, du ransager mig og kender mig.
Du ved, om jeg sidder eller står,
på lang afstand er du klar over min tanke;
du har rede på, om jeg går eller ligger,
alle mine veje er du fortrolig med.”
(Sl 139,1-3)
Så… så præcist… ja, så intimt… om jeg sidder, eller om jeg står… Mit liv betyder virkelig noget for dig, far, til den mindste lille del…
Du ved, hvordan min krop har det… at jeg ikke har taget mit ene høreapparat på lige nu, fordi det generer lidt… Du vidste det nok, før jeg vidste det… ja, altså, at det ville drille lidt… Tak fordi du vil hjælpe med, at det lander godt… Åh, far, det er så godt ikke at være bekymret, fordi det ligger hos dig… Jeg føler mig let…
Du er nær lige nu. Jeg kan mærke det. Det er som om, at lang afstand ikke eksisterer i dit univers. I al fald ikke i vores relation. Jeg kan slet ikke forholde mig til, hvor mange galakser, der er imellem jorden og himlen… og sjovt nok er det en blanding af ‘uinteressant’ og helt fantastisk – for den uendelige afstand til trods – så kender du mine tanker – og jeg mærker, at du kender mig, og at du er lige her.
Det er en fantastisk måde at begynde denne dag på! Jeg er så glad og let og tryg – ja, jublende faktisk, far! På grund af DIG! Det er så skønt at være elsket – og – far, jeg elsker også dig!
