Det er dig, Gud vil bruge

Du skal ikke være en anden.

Sammenlign dig ikke med andre, tænk ikke: De kan alt det, det kan jeg ikke. Ønsk ikke at være som dem. Gud har skabt dig, som du er – og han vil bruge dig med det, han har givet dig. Ja, som han vil give dig; for når du lader dig bruge af Gud, så lægger han mere i dine hænder.

Kroppen er et virkelig smukt billede på, hvordan Gud netop bruger os med alle vores forskelligheder. Og hvor nødvendig den forskellighed er!

“Et legeme består heller ikke kun af én del, men af mange.
Siger foden: ‘Jeg er ikke hånd, altså hører jeg ikke til legemet,’
er den dog alligevel en del af legemet,
og siger øret: ‘Jeg er ikke øje, altså hører jeg ikke til legemet,’
er det dog ligefuldt en del af legemet.
Var hele legemet øje, hvad blev der så af hørelsen?
Og var det hele hørelse, hvad blev der så af lugtesansen?
Gud har nu engang givet hver enkelt del dens plads på legemet,
som han ville det.

Hvis det hele kun var én legemsdel,
hvad blev der så af legemet?
Men nu er der mange lemmer, men ét legeme.
Øjet kan ikke sige til hånden: ‘Jeg har ikke brug for dig,’
eller hovedet til fødderne: ‘Jeg har ikke brug for jer.’

Tværtimod, de lemmer på legemet,
som synes at være de svageste,
netop de er nødvendige,
og de lemmer, som vi synes er mindre ære værd,
dem giver vi desto større ære,
og de lemmer som vi undser os ved,
klæder vi med desto større blufærdighed;
de andre lemmer har ikke brug for det.

Sådan som Gud har sammenføjet legemet,
har han givet det, som mangler ære, desto større ære,
for at der ikke skulle opstå splid i legemet,
men lemmerne være enige og have omsorg for hinanden.
Lider én legemsdel, så lider også alle de andre.
Bliver én legemsdel hædret, så glæder også alle de andre sig.

I er Kristi legeme og hver især hans lemmer.”
(1 Kor 12,14-27)

Vær dig og fyld din plads!
Gud vil bruge dig!