Du og jeg er forskellige – skal vi følges alligevel?

Jeg elsker det, som Paulus skriver her:

“Tænker I anderledes på noget punkt,
så vil Gud åbenbare også det for jer;
blot skal vi blive i det spor,
vi er kommet ind på.”
(Fil 3,15-16)

Tænker kristne ens om alt?

Kan vi stole på, at Gud åbenbarer sig også for anderledes kristne end os selv?

Er der noget, vi som forskelligt tænkende kristne tænker ens om?

Kan vi vokse sammen, når vi går i det spor, som Gud har lagt ud for os?

Vil vi måske tilmed kunne lære noget af hinanden?

Et smukt, smukt vers, synes jeg!

Jesus sagde til os:

“Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden.
Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden.
Deraf kan alle vide, at I er mine disciple:
hvis I har kærlighed til hinanden.”
(Joh 13,34-35)

Vi er på vej. Gud er ikke færdig med nogen af os.
Lad os elske hinanden!