Skjult af den rigtige – og det er ikke dig
De der figenblade virkede som i slet ikke!
Adam og Eva kunne ikke rulle deres handlinger tilbage. Heller ikke skammen. Eller nøgenheden. Og de kunne ikke en gang skjule sig. Gud så lige igennem dem.
Men Gud så med kærlige øjne. Det var ikke hans skyld, at de havde det så skidt. Det lå nu indeni dem og ætsede.
David forsøgte også at skjule sine synder. Det virkede heller ikke. Han siger:
“Da jeg tav, sygnede min krop hen,
mens jeg stønnede dagen lang.”
(Sl 32,3)
David nåede til bekendelsespunktet:
“Min synd bendte jeg for dig,
og jeg skjulte ikke min skyld” længere…
(vers 5)
Men – nu tog Gud sig af den del:
“Lykkelig den, hvis overtrædelser er tilgivet,
og hvis synder er blevet skjult.”
(vers 1)
Hurra! Pris Gud! Lovet være ham! Virkelig – når vi ikke skjuler vores syndere længere – så skjuler han dem! Han tilgiver dem. Tager dem væk. Tager alt det skamfulde, nøgne og smertefulde ud af vores hjerter.
Så drop det lige – det med at forsøge det selv. Kom til ham – og bliv elsket, tilgivet og forvandlet!


