Tør du de bedste løsninger?
“Hærskarers Herre,
lykkeligt det menneske, der stoler på dig!”
Stole på. Give sin tillid. Det betyder også, at jeg selv giver slip på noget. Måske slip på hvad løsningen er? Måske slip på at have kontrollen? Måske slip på tidsplanen? Måske slip på måden?
Kan du mærke, at det også kræver noget af dig? … Hvis du ikke kunne mærke det, er det fordi, du kun læste ordene! Det er svært! (Undskyld mig – jeg taler også til mig selv!)
Sagen er bare, at hvis vi ikke lærer at stole på Gud, så må vi for altid leve med halvdårlige løsninger! Virkelig – lige indtil et evighedsperspektiv!
Der er faktisk kun én vej: Det er, at give Gud vores tillid.
Og – se så løftet: Det er stedet, hvor lykken blomstrer!
Og ja – jeg har oplevet det! Men det kræver fortsat øvelse for at holde fast i i enhver situation at tænke: Her læner jeg mig lige ind til Gud. Men jeg kan bevidne: Det bedste sker, når jeg gør det!


