Nåde til at tænke

Zakarias havde bedt i mange år. Han og Elisabeth ønskede sig et barn.

Nu kom englen Gabriel og fortalte ham, at deres bønner var blevet hørt – og Zakarias troede ikke på det!

Heldigvis er Gud meget større end det, og det kom alligevel til at ske, selvom Zakarias ikke troede: “mine ord, som vil gå i opfyldelse, når tiden er inde” (Luk 1,20).

Og Zakarias så?

Gabriel sagde til ham: “Men nu skal du blive stum og ikke kunne tale før den dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine ord” (vers 20).

Jeg bruger forskellige farver, når jeg læser Bibelen – og jeg sad og kiggede på dette og tænkte over, hvilken farve det skulle have. Jeg landede på nådens-farve.

Zakarias kom stadig med i Guds plan, og nu fik han nåde til stilhed og til at tænke lidt. Nåden gjorde også hans vidnesbyrd endnu større faktisk – for nu kunne han ikke tale – og fik så talen igen, da barnet blev født. Et stort vidnesbyrd om Guds særlige handlinger!

Tænk, at manglende tro kan udløse så meget nåde…

Ja, tænk hvor uendelige mange måder det sker på i denne verden… Gud møder dig altid med nåde!

Hvis – eller rettere – når du møder noget svært, som du helst var fri for – så husk på, Guds nåde er i rigelig mængde omkring dig. Og måske er der en særlig nåde til dig igennem netop den erfaring…