Under stjernerne – intet er umuligt for Gud!

Det er jo blevet meget mørkere om morgenerne – og jeg er oppe tidligt, og har mange morgener nydt synet af de klare stjerner, når jeg kom ud. Og så tænker jeg på Gud. Gud som har skabt stjernerne. Gud som har givet og giver os så mange løfter. Og løfterne han gav Abraham, da de så på stjernerne sammen.

Her til morgen læste jeg: “Ganske tidligt, mens det endnu var helt mørkt, stod Jesus op, og han gik bort og ud til et øde sted og bad dér” (Mark 1,35). Han må også have set stjernerne. Og der mødte han Gud.

Tilbage til historien om Abraham. Tænk, der står om Gud: “Så tog han ham udenfor og sagde: ‘Se på himlen, og tæl stjernerne, hvis du kan.’ Og han sagde: ‘Så mange skal dine efterkommere blive’ “ (1 Mos 15,5).

Gud tog ham med ud, så han kunne se stjernerne! Gud gav ham løftet! Et stort, ubegribeligt løfte! Ikke mindst fordi Abraham slet ikke havde nogen børn…

Her står du. Under stjernerne. Hvad siger Gud til dig?

… at hans løfter til dig er så mange, at du ikke kan tælle dem… at din indflydelse i denne verden kan række langt længere ud, end du kan forestille dig, fordi Gud velsigner dig… at han vil gøre langt større ting, end du kan bede om… at intet er umuligt for ham – selvom det lige nu kan se sådan ud…

Mød Gud under stjernerne!