At være elsket

Når din skyld fylder mere end din nød

Sådan havde den lamme mand det. Han var rigtig nok lam – men hans sjæl var endnu mere lammet. Det ser Jesus – og derfor taler Jesus ikke om mandens fysiske helbredelse som det første, men siger:

“Søn, dine synder tilgives dig” (Mark 2,5).

Søn – du hører til hos mig!

Søn – alt det du har gjort, som har bragt dig til, hvor du er i dag – det tilgiver jeg! Ja, du mærker, at det er din egen skyld – men jeg tilgiver dig. Jeg rejser dig op! Jeg giver dig liv!

“Hvad er det letteste, at sige til den lamme: Dine synder tilgives dig, eller at sige: Rejs dig, tag din båre og gå? Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed til at tilgive synder på jorden’ – siger han til den lamme: ‘Jeg siger dig, rejs dig, tag din båre og gå hjem!’ “ (vers 9-11).

Du kan vide! Jesus har magt til at sætte dig fri fra al din skyld! Han vil give dig styrken til at gå videre i dit liv – uanset alt det grumme, som din fortid rummer.

Søn/Datter siger han til dig! Du hører til hos mig!

Derfor kan du gå.

“Og han rejste sig, tog straks båren og forlod stedet for øjnene af dem alle sammen, så de blev helt ude af sig selv og priste Gud og sagde: ‘Aldrig har vi set noget lignende’ “ (vers 12).

Sådan er Gud! Han gør det i dit liv, som ikke er set før…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *