At være sammen med ham

Fokusér – og oplev det allerstørste!

Hvor er der meget, man kan bruge sin tid på. Ja, faktisk rigtig mange gode ting. Vi er da privilegerede – der er mange flere gode ting, vi kan bruge tid på – end vi rent faktisk har tid til.

Men – hvad er så det vigtigste?

Jeg har valgt. Og jeg kan sige med Josva: “Vælg i dag, om I vil dyrke de guder, jeres fædre dyrkede på den anden side af floden, eller amoritternes guder, i hvis land I bor. Jeg og mit hus vil tjene Herren” (Jos 24,15). Og alt, hvad der er vigtigere for os end Gud – det er en afgud.

Og helt ærlig – det er ikke nemt at finde gode og smukke afguder… Masser af ting, der faktisk er rosværdige… Men – det holder bare ikke, hvis vi forsømmer det allervigtigste: Livet med Gud.

Jeg kan godt lide Paulus’ sammenligning med sportsmanden:

“Ved I ikke, at de, der er med i et løb på stadion, alle løber, men kun én får sejrsprisen?
Løb sådan, at I vinder den!

Men enhver idrætsmand er afholdende i alt
– de andre for at få en sejrskrans, der visner,
men vi for at få en, der ikke visner.

Jeg løber derfor ikke hid og did,
og jeg er ikke som en bokser, der slår i luften.
Jeg er hård ved min krop og tvinger den til at lystre,
for at jeg, der har prædiket for andre, ikke selv skal blive forkastet.”

(1 kor 9,24-27)

Det betyder blot: Tag de valg der skal til i dit liv, så du altid er forbundet med Jesus og lytter til, hvad han gerne vil med dit liv. … Vi er kun kortvarigt forbi i denne verden… Evigheden kommer! Det allerstørste er i vente.

Og på vej til det – så er det allerstørste at opleve livet sammen med Jesus!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *