At have tillid

Stop med at være bange

Vi bliver bange.

Når ting sker, som vi ikke kan håndtere, oveskue eller være i, når vi er truet eller udsat – så reagerer vi med frygt. Og det kan være nok så stærke følelser.

Jesus ved det. Han har selv skabt os med et følelsesmæssigt barometer.

Disciplene var på vandet. I en båd. I storm. Og tilmed – da Jesus kom gående på vandet til dem – så troede de, at han var et spøgelse. Nu skreg de af frygt.

Men Jesus lader dem ikke være i det alene. “Straks talte Jesus til dem og sagde: ‘Vær frimodige, det er mig, frygt ikke!’ ” (Matt 14,27).

Den græske form af ordet ‘frygt’ betyder egentlig: “hold op med at frygte” eller “vær ikke vedvarende bange.”

Jesus indbyder os til at have tillid til ham. Han er lige her – så vi kan stoppe med at frygte.

Det gælder hele vores liv: Lad være med at leve i frygt – Jesus er her!

Streg det under i din bibel – sæt et bogmærke – lad ordene fylde dig hver gang du mærker frygten: Jesus er her – jeg behøver ikke at være bange længere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *