Fra det bitre til kilder og palmer

Måske var du med i går… det var så bittert! Men Gud ske tak og lov, så blev vandet friskt – og israelitterne døde ikke af tørst.

Herfra gik de videre – og jeg synes bare, at du skal vide, hvor israelitterne så kom hen:

“Så kom de til Elim. Dér var tolv kilder og halvfjerds palmer. De slog lejr dér ved vandet” (2 Mos 15,27).

Elim var en oase. En oase i ørkenen. Et sted med hvile, fred, lykke. Alt det modsatte af det bitre vand.

Ja. Gud formår at lede dig til en oase. Et sted med lægedom og glæde. Et sted så langt så langt fra det bitre…

Gud, hold mig fast i viljen til at gå videre… Du er jo ved at lede mig til Elim!