Guld – hvem tror du på?

Når verden bliver usikker, stiger guldpriserne – fordi folk køber guld. Guld kan man tage med sig.

Jeg hørte lige en udsendelse om det – og mine tanker koblede med det samme til israelitterne. Da de skulle ud af Egypten, havde Gud sagt til Moses: “Giv nu folket besked om, at alle, mænd og kvinder, skal bede deres naboer om ting af sølv og guld” (2 Mos 11,2).

Men – det var ikke fordi de skulle have deres sikkerhed i sølv eller guld eller andre værdier, og heller ikke fordi de skulle klare ‘alle indkøb’ selv.

Senere blev mange af værdierne givet til Gud igen, da ørken-templet blev bygget: “Herren talte til Moses og sagde: Sig til israelitterne, at de skal yde afgift til mig; fra enhver, der vil give frivilligt, skal I modtage afgiften til mig. Dette er den afgift, I skal modtage fra dem: guld, sølv og bronze,  purpurblåt, purpurrødt og karminrødt stof, fint linned, gedeuld, rødindfarvede vædderskind og delfinskind, akacietræ, olie til lampen, balsamstoffer til salvningsolien og til vellugtende røgelse, shoham-sten og andre sten til at sætte på efoden og på brystskjoldet” (2 Mos 25,1-7).

Jeg nød tanken: Ja, det er ikke i guld og sølv eller andre værdier, at vi skal have vores sikkerhed, men hos Gud. De overførte deres værdier til Gud, til templet. På samme måde må vi give Gud vores tillid og ikke have den i det, vi selv kan.

Så – i en usikker verden behøver vi ikke købe guld. I stedet kan vi tro. Måske prøves troen – men ham, vi tror på, han holder!

“Da skal I juble, skønt I nu en kort tid, hvis det skal være, må lide under prøvelser af mange slags, for at jeres tro, der er mere værd end det forgængelige guld, der dog prøves i ild, kan stå sin prøve og blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares” (1 Pet 1,6-7).

Tro som guld. Det har virkelig værdi!