Du må vælge mellem godt og ondt

Et markant valg? Eller et nemt valg?

Eva hørte på, at slangen fristede hende til at spise frugten af det træ, som Gud havde sagt, at de ikke måtte spise af. Slangen argumenterede: “Vist skal I ikke dø! Men Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt” (1 Mos 3,4-5).

Hvilken sandhed! Deres øjne blev i den grad åbnet! Indtil dette øjeblik havde de kun kendt godt! De anede ikke, hvad ondt var. Ingen i hele universet havde forstået, hvad ondskab var. 1/3 af himlens engle havde også ladet sig forføre (se stykket: Sådan begyndte ondskab – fra kerub til djævel).

Forført – fordi de ikke lagde deres tillid hos Gud. Forført – fordi de ikke erkendte, at Guds kærlighed til dem jo kun indeholdt godt – og hvile i det. Forført – fordi de alle lod sig pirre af at blive mere end det, de var. Djævelen havde haft dette motiv for sit oprør: “Jeg stiger op over skybankerne, gør mig lige med den Højeste” (Es 14,14) – og Adam og Eva ville “blive som Gud”.

Men ingen af dem blev mere – tværtimod – Djævelen mistede himlen, Adam og Eva mistede Edens Have – og døden begyndte at æde sig ind i dem.

Guds modtræk var ikke at gøre sig større – han blev menneske for at elske os helt tæt på. Hvilken forskel – Djævelen begærede at herske – Jesus kom som tjener. Djævelen gør os til slaver af synd – Jesus giver os frihed.

Syndens indtog gjorde, at Gud viste et endnu stærkere udtryk for sin kærlighed: Jesus var klar til at dø, for at vi kunne leve: “For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv” (Joh 3,16).

Djævelen kæmpede fra dag 1 for, at Jesus skulle dø, og at hans frelsende mission ikke skulle lykkes. Sagt sådan her med profetiske ord: “Dragen stillede sig foran kvinden, der skulle føde, for at sluge hendes barn, så snart hun fødte. Og hun fødte en søn, en dreng, som skal vogte alle folkeslagene med et jernscepter” (Åb 12,4-5). Gennem kong Herodes gennemførte Djævelen dette: “i Betlehem og hele dens omegn lod han alle drenge på to år og herunder myrde” (Matt 2,16).

Men det var ikke tiden for Jesus’ død, så Gud havde sendt familien til Egypten. Tiden var først inde mange år senere – på korset.

Se så stor en kærlighed, se så stor en ondskab – se forskellen på godt og ondt – og vælg Jesus, ham som er kærlighed!

(Se også stykket fra i går: Djævelen fik udvidet sit råderum)