At være sammen med ham

Når jeg mangler selvbeherskelse – HAM

Også selvbeherskelsen får jeg, når Jesus er i mig.

Jesus er ved Åndens tilstedeværelse i mit liv. Og “Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse” (Gal 5,22-23).

Og versene før og efter har flere ord for, hvad og hvordan Ånden gør det i os:

“I skal leve i Ånden og ikke følge kødets lyst” (vers 16)
“Men drives I af Ånden” (vers 18)
“Lever vi i Ånden, skal vi også vandre i Ånden” (vers 25)

For mig ser det nogle gange sådan ud i virkeligheden: Når jeg mærker, at vreden eller frustrationen ulmer i mit indre, så læner jeg mig ind til Jesus: Jesus, nu må du tage over, jeg kan ikke… fyld mig med dig

Og lad os stoppe op ved denne fantastiske virkelighed: Selvom jeg ikke føler, at jeg har det, der skal til – selvbeherskelsen – når Jesus bor i mit hjerte, så er selvbeherskelsen her i form af ham!

Åh, kære Jesus, hjælp mit til at fokusere på dig, og til at leve i virkeligheden af hvem du er, og hvad din tilstedeværelse gør i mit liv… Jesus, jeg overgiver mig til, at du må fylde mere og jeg mindre… En gang til, Jesus: Du må fylde alt! Jeg vil drives af din Ånd – ikke af mig selv. Jeg vil vandre i Ånden, med dig i hånden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *