At være elsket

Bagfra og forfra er Gud

“Bagfra og forfra indeslutter du mig,
og du lægger din hånd på mig.
Det er for underfuldt til, at jeg forstår det,
det er så ophøjet, at jeg ikke fatter det.”

(Sl 139,5-6)

Jeg elsker at mærke din hånd, far. Og det er virkelig underfuldt! Jeg står bare jublende af glæde indeni, når jeg tænker: Det var dig!

Og ja, det er virkelig sandt – du er om hele mit liv! Jeg oplever din hånd i alt muligt – og jeg kan godt tilføje: hele tiden. Jeg har virkelig så meget at takke dig for. Du er virkelig kærligheden selv, og jeg føler mig totalt omsluttet af din omsorg! Hele tiden gør du så meget, som gør mig så glad.

Som for eksempel de mennesker, jeg gerne ville se og være sammen med… Du vidste det… og pludselig lagde du tingene til rette – så det lykkedes… TAK!

Eller her til morgen, hvor jeg gerne ville skrive lidt her på hjemmesiden – jeg forestillede mig én ting – men du åbnede lige en kilde med noget helt andet… TAK! Du mættede også mit eget hjerte igen!

Eller situationer, som en gang gjorde mig ked af det… omsluttet af dig, så er jeg ligesom ‘pakket ind’ – og min glæde ødelægges ikke af det, som ellers kan virke lidt spidst…

Åh, jeg lukker lige øjnene, og for mit indre blik ser jeg din varme, kærlige hånd, som rører det sted på mig, som gør ondt… og – ja, så gør det altså bare ikke ondt på den måde mere… TAK! Min forunderlige Jesus… Jeg elsker dig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *