At modtage

Jeg takker Gud for hans hjælp

Ja, jeg har oplevet det:

“Lovet være Herren,
for han har hørt min tryglen.”

Det er så trygt, når jeg mærker, at han imødekommer mit inderste. At han tager sig af min uro og bekymring, at han nænsomt tager hånd om min smerte, at han hører min forbøn for andre mennesker, at han giver mig visdom ind i en situation, at jeg får energi, når jeg er træt… (kan du mon lægge noget til…?)

“Herren, min styrke, mit skjold,
på ham stoler mit hjerte.”

Tillid. Det har taget tid at opbygge min tillid til Jesus. Men ih, hvor jeg elsker det. Jo mere jeg overgiver mig til ham og stoler på ham – jo mere effektivt er skjoldet – jo større er min fred.

“Da jeg fik hjælp, jublede mit hjerte,
jeg takker ham med sang.”

(Sl 28,6-7)

Ja! Jeg jubler af glæde. Hans hjælp gør al forskel i mit liv.

Giv Gud din jubel for det, han har gjort for dig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *