At være sammen med ham

Forandringer – her slipper du usikkerheden

Man vidste måske godt at forandringen ville komme. Ja, lige så sikkert som urets slag ud i stuen bevægede man sig hen imod den. Nogle af livets forandringer har tilmed en dato fra start: Fx at man bliver færdig med sin uddannelse. Andre forandringer ses så tydeligt – fx aldring – men man kender ikke datoen for død…

Der er forandringer, vi glæder os til… Der er dem, vi frygter… Og der er dem, som vi glæder os til – samtidig med at usikkerheden griber os…

… der er pludselig så mange valg… og det kan være så svært at vælge ind i en fremtid, vi ikke kender…

Gud har et ord til os: “Jeg fører de blinde ad veje, de ikke kender, jeg leder dem ad stier, de ikke kender. Jeg gør mørket foran dem til lys, det bakkede land til slette. Det vil jeg gøre, og jeg opgiver det ikke” (Es 42,16).

Du behøver ikke at kunne gennemskue alt det, der ligger foran dig. Gud skal nok føre dig! Han vil give dig klarhed på de rigtige tidspunkter i forhold til beslutninger, du skal tage. Og dine udfordringer jævner han ud, så du pludselig er på vej over det, der lignede uoverstigelige bjerge.

Bliv hos ham… og du vil mærke, at her slipper usikkerheden sit tag i dig…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *