Hvordan har du det? Hvordan ta’r du det?

Ja, livet opleves jo indefra. Det er jo, hvordan vi ta’r det, der gør forskellen… ikke blot hvordan vi har det…

Og der er ellers nok af ting udefra, der kan gnave i os… men som ikke behøver at slukke vores livsgnist.

Paulus siger det nok så direkte: “Vi mister ikke modet, for selv om det ydre forsvinder og dør, bliver det indre fornyet hver eneste dag” (2 Kor 4,16).

Det ydre forsvinder og dør. Mennesker, vi holder af, er pludselig ikke mere – og det er som om en del af vores historie forsvinder med dem… Og vores eget ydre går sin død i møde – mere og mere hærget af tid og livsslid…

Men det indre. Det nærer Gud. Ikke blot af og til, men HVER ENESTE DAG. Det er nu.

Nu. Ja.

Og jeg vil bare ikke gå glip af mit daglige nu med ham. Nej. For der fyldes jeg. Jeg mærker tryghed – med alt det ydre kan der ske, hvad end der kommer – Gud er her! Jeg mærker fred – en, der er større end jeg, bærer min uro. Og jeg mærker mening – denne dag kan jeg møde med følelsen af, at der er mening med, at jeg er her. For Gud er. Lige her i mit liv – og hermed er jeg fyldt med noget stort – som jeg indefra, af hjertet – kan dele ud af.

Når jeg ta’r mit liv med ham – så har jeg det godt! … uanset hvordan jeg så ellers har det…

(Bibeltekst fra Den Nye Aftale, Det Nye Testamente på nudansk, Bibelselskabets Forlag)