Jeg så frygten for døden i deres øjne
Jeg fik tårer i øjnene, da jeg så klippet, hvor fodboldspilleren Christian Eriksen falder om på banen, samaritterne der går i gang, fodboldkollegerne der står skærmende omkring ham, stilheden på stadion. Jeg læser frygten i de andre spilleres øjne… og jeg mærker den indeni…
Livet – døden. Livet – så tæt på døden. Det stærke liv – er det pludselig blevet til død? Overlever livet døden?
Jeg har engang set en kamel blive slagtet. Et smukt stort dyr. Det var i Sahara. Det hele var stille og roligt. Grebet an med den viden og erfaring der skulle til for at tilberede et måltid til et bryllup.
Jeg så livet. Livet i kamelens øjne. Livet i dens krop og bevægelser. Og det næste øjeblik var den død. De to øjeblikke var totalt tætte. Og nu var der ingen vej tilbage. Uigenkaldeligt var den nu død – selvom det kun var en vejrtrækning siden, at den var levende.
En dag skete det på et kors: “Jesus råbte atter med høj røst og opgav ånden” (Matt 27,50). Død. Men det gik ikke stille for sig: “Jorden skælvede og klipperne revnede” – og “da officeren og hans folk, der holdt vagt over Jesus, så jordskælvet og det andet, der skete, blev de rædselsslagne og sagde: ‘Sandelig, han var Guds søn’ “ (vers 51, 54).
OG for HAM var døden ikke uigenkaldelig! Han opstod igen! Så – selvom døden for en kamel er uigenkaldelig – så behøver den ikke være det for et menneske! Vi behøver ikke frygte det uigenkaldelige – døden. Vi kan nemlig tage imod det evige liv – nu!
“Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv” (Joh 5,24). Hør hans stemme! Vær stille så du kan høre hans stemme. Mød ham ofte så hans stemme er evigt friskt i dit sind. Så vil livet vokse i dig, og frygtens stemme bliver mindre… måske helt stille… Og du ved, at du har livet – at døden kun er som et lille blund mellem dette og det evige liv…
Det er det allerstørste! Og jeg mærker det hver gang, jeg ser døden i øjnene – med tårer… Det er så alvorligt. Død og liv er så tætte på hinanden. Tag din beslutning for livet!
