Jeg nyder at strikke

Det er et skønt rødt garn lige nu. Jeg nyder, at kigge på farven, det lette “look” og at mærke den bløde fylde i mine hænder.

Hænderne kan nærmest af sig selv. Det er som om, at det øger min koncentration at strikke. Og roen. Ja, det giver en egen ro at sidde der og nørkle.

Det vokser. Det skal blive til en bluse. Glæden over “at skabe” noget fylder mig. Det er dejligt at føle, at jeg er kreativ.

Og ih, hvor har jeg mange gange tænkt på Gud. Gud, den mest kreative af alle. Gud, som giver os at være kreative og glæden over at mærke det, det gør ved os…

“Se, jeg har udvalgt Besal’el, søn af Uri, søn af Hur fra Judas stamme, og fyldt ham med Guds ånd, med visdom og klogskab og indsigt til at udføre al slags arbejde, lave udkast til kunstneriske arbejder…” (2 Mos 31,1-4).

Besal’el arbejdede med tabernaklet, som Gud gav dem i ørkenen. Det skulle være smukt. Gud interesserer sig for det kreative, og at det er smukt…

Åh, Gud… Tak at du har givet mig evner til at strikke… tak fordi jeg nyder det så meget… tak fordi det bliver smukt!