At være sammen med ham

Vær mandig

En rigtig mand!

Hvad er det? Når vi oplever en mand, som har lykken med sig, så virker det i al fald tiltrækkende. Det er en mand, som er lykkedes med sit liv, tænker vi.

Salomo var sådan en mand. Og David, hans far, opmuntrede ham: “Vær stærk og mandig!” og så fortsatte han med at fortælle, hvad det bestod af: “Du skal holde Herren din Guds bud og vandre ad hans veje… Så vil du have lykken med dig i alt, hvad du foretager dig, og hvor du end vender dig hen” (1 Kong 2,1-2).

Ja, stor er den mand, som står i forbindelse med ham, som er allerstørst! Stor er den mand, som lever efter de principper, som den allerstørste har givet!

Men – der var mere end det i det. Salomos mandighed og styrke var ikke noget, som hvilede på hans egen fortjeneste… David fortsatte: “så Herren holder det løfte, han gav mig” (vers 4).

Vær mandig! Overgiv dig helt til Herren – og Herren vil give dig alt!

Gud gav Salomo meget mere end vi overhovedet kan forestille os… Som det første sikrede han ham kongedømmet: “Kongemagten var nu sikret i Salomos hånd” (vers 46).

… og det er vel sådan, det er: Når vi overgiver os til Gud, når vi vælger hans principper for vores liv… så sikrer han os kongedømmet i vores egne liv. Som den vise Salomo siger: “Hellere være sen til vrede end være krigshelt, hellere beherske sig selv end indtage en by” (Ord 16,32). … Og det er grundlaget for at lykkes med alt andet…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *