At være elsket

Fortabt i grønsager

Guds lam lå og forblødte ved siden af ham – og han var optaget af sine grønsager.

Gud rakte sine arme ud for at favne ham i kærlighed – men han kiggede den anden vej.

Gud elskede ham – men han blev vred.

Gud talte til ham – men han gik væk.

Han slog sin bror ihjel – men Gud passede på Kain.

Kain ville ikke frelses af Guds lam. Kain ville selv. Kain ville ikke elskes. Kain ville beundres. Kain ville ikke erkende. Kain ville have sin vilje.

Men Guds lam blødte for Kain – ligesom Guds hjerte blødte for Kain. “Se, dét er Guds lam, som bærer verdens synd” (Joh 1,29). Gud elsker så meget, at han også døde for den, der ikke vil ham. Lammet bar også den synd, som Kain gik væk med… Gå aldrig du! Lad grønsagerne være og se Guds lam! Lad ham favne dig i kærlighed!

(Beretningen om Kain er i 1 Mos 4,1-16).

Du kan også høre prædikenen Lammet er der altid for dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *