Fremtiden

Jeg tænkte over dette vers: “Nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn, hvem han har indsat som arving til alle ting, ved hvem han også har skabt verden” (Hebr 1,2).

… og så tænkte jeg på rækkefølgen, først nævnes at Jesus er arving til alle ting, dernæst at han har skabt verden. I mine tanker skete det ved første øjekast i modsat rækkefølge… at Jesus først skabte og dernæst blev arving. Men faktisk er det omvendt – fordi Jesus har været arving til alle ting – endnu før denne verden blev skabt…

Løfterne for os – tankerne om en evighed med Gud – de har været gældende – endnu før vi selv blev født! Gud har i den grad en plan med os – og vi kan stole helt og holdent på ham – så alt omkring vores fremtid er sikret.

Og så er fremtiden vigtigere for os en fortiden… Uanset vores fortid – så har vi en skøn fremtid i vente. Det er Jesus garant for som arving til alle ting – og vi er arvinger sammen med ham!

Og det forunderlige er, at sammen med Jesus – så begynder vores fremtid nu… Fordi vi allerede nu kan være tæt sammen med Jesus og mærke hans velsignelser i vores liv… så er hans løfter i fuld gang med at blive foldet ud… Løfter, som vil bære os ind i en evighed sammen med ham!

 

 

Skriv et svar