Gud – mit center

Jeg blev igen mindet om, at kernen i at være kristen handler om denne ene ting: At Gud er mit center.

Det var Salme 81, som igen mindede mig om det. På sin enkle måde.

Først med lovsangen:

“Bryd ud i jubel for Gud, vor styrke,
bryd ud i fryderåb for Jakobs Gud!”

Og så om den ene centrale ting, den lov som Gud gav Israel, at “Jeg er Herren din Gud”. En Gud, som fortæller om sig selv:

“Jeg befriede hans skulder for byrden,
hans hænder slap fri for kurven.
I din nød råbte du, og jeg reddede dig,
skjult i tordenen svarede jeg dig.”

Men… når folket blev prøvet på deres tillid til Gud… så “fulgte de deres egne planer”…

Og Gud siger… ja, jeg kan næsten høre ham sukke…

“Gid mit folk ville høre mig,
gid Israel ville vandre ad mine veje!
Hvor let skulle jeg da kue deres fjender”

Og ikke nok med at Gud vil tage sig af vores modstandere i livet – han vil også fylde os, som ingen anden eller intet andet kan:

“Luk munden op, så skal jeg fylde den.”

“Men dig ville jeg give hvedens fedme,
jeg vil mætte dig med honning fra klippen.”

Tak, kære Jesus, jeg vil, at du skal være min Gud, mit virkelige center. Gud jeg vil slippe mine planer – og tage imod dine. Jeg vil overlade mine kampe til dig og lade dig være min styrke. Gud – jeg åbner min mund – fyld mig med dig selv. Mæt mig med din sødme. Må din lov være min lov. Du, min Gud. Jeg er din! Elskede Jesus… tak!”