Det kraftfulde

Jeg læser i Apostlenes Gerninger for tiden. Er lige kommet forbi Stefanus. Der står om ham: “Fuld af nåde og kraft gjorde Stefanus store undere og tegn blandt folket” (ApG 6,8).

Jeg bliver så glad, når jeg læser, at det er ved nåden, at han gjorde undere og tegn. Nåden – det ufortjente, gaven fra Gud. Det kraftfulde, det kommer fra Gud!

Der står også om ham, at han var “en mand fuld af tro og Helligånd” (vers 5). Det var Gud, som gjorde al forskel i Stefanus’ liv!

Og hvilken forskel! Hans modstandere kunne ikke modstå den visdom og ånd, som han talte med (vers 10), og “for dem at se var hans ansigt som en engels ansigt” (vers 15).

Gud brugte Stefanus! Gud fyldte Stefanus med sin nåde, med sin ånd, med sin kraft, med sit budskab. Stefanus var ikke til at komme udenom… og derfor dræbte de ham… Men Gud slap ikke Stefanus – og “han så Guds herlighed og Jesus stående ved Guds højre side” (vers 55). Og ved Guds nåde sagde han som det sidste: “Herre, tilregn dem ikke denne synd!” (vers 60).

Det var et kraftfuldt vidnesbyrd! Guds kraft. I et menneske – hele hans liv – lige ind til døden…

Kære Jesus, fyld os med din nåde – så vi kan være kraftfulde vidnesbyrd om dig i hele det skønne liv, som du har givet os!