Det vigtige er, hvad Gud gør for dig!
Nu får du det lige på engelsk, som jeg lige læste det:
“Religion is what humanity tries to do for God,
while Christianity is what God did and is doing for humanity.”
“Religion er, hvad mennesker forsøger at gøre for Gud,
mens kristendom er, hvad Gud gjorde og gør for menneskeheden.”
Det vigtige, det grundlæggende, det, som virkelig gør forskel – er jo det, som Gud gør for os!
Og det er i grunden mærkeligt, at vi forsøger at lave systemer, som fastlægger, hvad vi skal gøre for ham. Hvor bliver hjertet så af? Og bare lige… ikke for at sige, at vi ikke må have rytmer eller strukturer – det forsvinder Gud jo ikke af – men hjertet skal være med i det!
“Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke” (5 Mos 6,5).
Disse ord blev første gang sagt til israelitterne. På bagkant af sådanne udsagn om Gud:
“For Herren din Gud er en nådig Gud, han lader dig ikke i stikken” (5 Mos 4,31).
“Fordi han elskede dine fædre, udvalgte han deres efterkommere og førte dig selv ud af Egypten med sin store kraft” (vers 37).
De havde jo fået et liv! Ligesom Gud giver dig et liv! Det var kærlighed LIVE! Og det udspringer der mere kærlighed af!
Tak Gud, kærligheden til dig springer op i mit hjerte over det, du har givet mig! Tak for den du er!


