Ikke et liv uden problemer

De første mennesker vi møder i Lukasevangeliet er gode mennesker. De tjener Gud. Men deres liv er ikke uden problemer.

Sådan er det at være menneske. Det var den verden, Jesus kom ind i. Det var de mennesker, han kom for at favne. Det er dem, han elsker. Dig. Midt i de problemer du har.

Zakarias og Elisabeth var barnløse. “For Elisabeth var ufrugtbar” (Luk 1,7), står der.

Men Gud havde set det. Og nu var den guddommelige tid inde til at gøre noget: “For din bøn er hørt” (vers 13).

Jeg er sikker på, at du også har lagt det ufrugtbare i dit liv frem for Gud. Og – fortvivl ikke – din bøn er hørt. I en smuk kæde af gyldne tidspunkter rører Gud ved det svære og ufrugtbare i dit liv.

Så må du og jeg leve i fred. Hans fred. Freden i overgivelsen til ham. Freden i tillid til, at elsker os og er hos os – midt i problemerne – og i visheden om at han aldrig tager fejl i sin timing. Indtil den indtræffer – vær tryg – når han kan være i det – kan du også – sammen med ham. Han løfter dig ‘over’, han bærer dig igennem. Han lader sin sol skinne på dig.