Når Gud i sin kærlighed ikke åbner dine øjne

Det er ikke alt, du skal se.

Gud havde sagt til Adam og Eva: “Du må spise af alle træerne i haven. Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det, skal du dø!” (1 Mos 2,16-17).

Det var, hvad de vidste.

De vidste ikke, hvad det ville sige at dø. Og det havde været bedst, om de aldrig havde vidst det.

Men slangen fristede dem.

Og slangen påstod: “Vist skal I ikke dø! Men Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud til at kende godt og ondt” (1 Mos 3,4-5).

Det var ikke sandt. Slangen tvister altid sandhed med løgn.

Men sandt var det, at de ikke kendte til ondt. Og det havde været bedst, om de aldrig havde kendt til ondt! Det ved vi!

Da jeg læste det nu, kom jeg til at tænke over, at når Gud holder mine øjne lukkede for at se eller forstå ting – så er det af kærlighed! Der kan være ting, som det ikke er godt for mig at vide. Ting, som jeg ikke er klar til at vide noget om – nu.

Og jeg kan give Gud min tillid – stole på, at han altid giver mig, hvad jeg har brug for af indsigt – til det næste skridt.

Det vil jeg gerne give videre til dig i dag: Tag Guds kærlige hånd – og lad ham åbne op for din vej – skridt for skridt. Hvil i ham der. Nu.

For han elsker dig! Og alt hvad han gør i forhold til dig – er af kærlighed!