Kom – hvis du er tom indeni

Hun havde en tom krukke. Derfor gik hun ud til Jakobskilden for at hente vand.

Jeg tror, at hun også mærkede tomheden indeni sig. Ensomheden – hun gik nemlig midt på dagen, hvor ingen andre gik – en måde at skjule sig fra blikke, hun ikke brød sig om. Måske mærkede hun også tomheden i forhold til Gud – hvad skulle han synes om hende med det liv, hun havde levet? Seks mænd…

En tom krukke. Et tomt indre. Sådan kan jeg også godt have det. Ja, i virkeligheden kommer jeg ofte længselsfuld til Jesus: Jeg trænger så meget til ham!

Her kommer vi nu, du og jeg – sammen med kvinden fra Samaria.

Der, ved kilden møder vi Jesus. Det handler om vand, tørst og tomme krukker. Men Jesus ønsker at give os noget mere. Pludselig siger han:

“Hvis du kendte Guds gave og vidste, hvem det er, der siger til dig: Giv mig noget at drikke, så ville du have bedt ham, og han ville have givet dig levende vand” (Joh 4,10).

Ok, Jesus – du vil give mig en gave! Du vil give mig levende vand! Du inviterer mig til at bede om … Ja, kære Jesus, det er jo netop derfor, jeg kommer – tom krukke, tomt indre… Giv mig noget fra dig! Fyld min indre krukke! Jeg vil gerne have det levende vand!

Og svaret på den bøn er endnu stærkere, end jeg kunnet have forestille mig at bede om. Jeg mener, tørstig – så drikker jeg vel et glas vand eller et sip fra min halv-liters vanddunk… Men Jesus siger:

“Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv” (vers 14).

Wau, Jesus! En kilde indeni mig fra dig – aldrig tom mere! Vand, der flyder over – jeg kan ikke andet end at dele dig – levende og rigt – så andre også fyldes ind i deres tomhed… møder dig… og dit vand bliver en kilde til evigt liv indeni dem…

Kom til Jesus hver gang du er tom indeni – han vil fylde dig til overflod! Del den overflod med andre – og han vil fylde dig endnu mere.